Indsigt i statistikken for euroområdet. Statistik med en kort forklaring, let at dele.

Boligpriserne stiger også yderligere

20. oktober 2021

Figur 1. Den årlige vækst i udlån til husholdninger i euroområdet og renten på lån til boligkøb
Renter på nye forretninger, i pct.

Vækst i udlån til husholdninger              Bankrente

Kilde: ECB’s statistik.

Anm.: Boliglån udgør ca. 77 pct. af de samlede korrigerede lån.

Væksten i udlån til husholdninger er steget gradvis i løbet af de seneste år og toppede på 4,2 pct. i august 2021 (se figur 1). Samtidig er bankernes rente på udlån til boligkøb i euroområdet faldet støt fra 3,9 pct. i august 2011 til 1,3 pct. i august 2021.

Vælg et land for at se bankernes gennemsnitlige rente på lån til boligkøb.

Væksten i boligpriserne steg også. I euroområdet er boligpriserne steget med 7,3 pct. i det seneste år og 17,6 pct. i de seneste tre år. Som det fremgår af figur 2, oplevede alle eurolandene en stigende vækst i boligpriserne i de seneste tre år.

Figur 2. Ændring i boligpriserne
Euroområdet i alt og de enkelte lande, nominelle priser.
Kvt. 2 – 2021

 


Kilder: Eurostat og nationale statistikker, ECB’s beregninger.

I figur 2 sammenlignes ændringer over et år med ændringer over længere perioder. Det gør det muligt at observere den store spredning i prisudviklingen i euroområdet og de enkelte eurolande.

De største ændringer blev registreret i Slovakiet, 18,6 pct. over det seneste år, og 43,3 pct. i Luxembourg over de seneste tre år.

Brug rullepanelet for at se udviklingen i boligpriserne over forskellige perioder i euroområdet og eurolandene.

Figur 3. Boligprisindeks og harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)
Indekser: februar /kvt.1-2011 = 100

Boligpriser        HICP

Kilder: Eurostats statistik, ECB’s statistik og beregninger.

Figur 3 viser den forholdsvis kraftige stigning i boligpriserne i forhold til inflationen, der har været siden 2015. Euroområdets harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) er steget støt siden 2011 år og nåede op på 15 pct. i september 2021. Samtidig er boligprisindekset steget med 32 pct. indtil 2. kvt. 2021.

Vælg et land for at se udviklingen i boligpriserne i forhold til inflationsraten.

Husholdningssektoren omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende (fx enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, som ikke er juridiske enheder). Sektoren omfatter også nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (fx kirker, velgørende organisationer og fagforeninger), som indberettes sammen med husholdninger.

Boligprisindekser, som udarbejdes af Det Europæiske Statistiske System, har visse særlige karakteristika. De udarbejdes efter et koncept, der er harmoniseret i hele EU, og offentliggøres af Eurostat hvert kvartal. Offentliggørelsesdatoerne fremgår af en kalender, og hver offentliggørelse af data ledsages af en pressemeddelelse fra Eurostat.

Serien af korrigerede samlede udlån til husholdninger er den samlede serie, som ECB anvender til at analysere udviklingen i kreditgivningen, fordi den giver et bedre overblik over euroområdets bankers (monetære finansielle institutioner, MFI) långivning til realøkonomien. Den korrigerede serie omfatter en korrektion for salg og securitisering af lån, der er fjernet fra balancen, og for effekten af fiktive cash pool-positioner som følge af de kontantforvaltningstjenester, som visse banker yder koncerner.

Nærmere oplysninger om lån i forbindelse med statistikken over bankernes balance (MFI-balancestatistik) findes i Manual on MFI balance sheet statistics, især afsnit 4.3 om lån og afsnit 7.4 om korrigerede lån.

Banklån til boligkøb defineres som udlån til husholdninger ydet til boligformål, herunder byggeri og forbedring af egen bolig. De omfatter lån med sikkerhed i beboelsesejendomme (dvs. realkreditlån), der anvendes til boligkøb og, hvis de kan identificeres, andre lån til boligkøb, der ydes personligt eller med sikkerhed i andre typer aktiver.

Bankrenter – nye forretninger defineres som nye aftaler mellem en husholdning og en bank. Nye aftaler omfatter alle finansielle kontrakter vedrørende vilkår og betingelser, hvor rentesatsen for et udlån fastsættes første gang, samt eksisterende udlån, hvor vilkår og betingelser er blevet genforhandlet. Låneaftaler, der indeholder en automatisk forlængelse af mellemværendet – dvs. en forlængelse, der sker uden husholdningens aktive medvirken, og som ikke er betinget af en genforhandling af aftalens vilkår og betingelser, herunder af rentesatsen, betragtes ikke som nye forretninger. Bankernes rentesatser adskiller sig derfor fra de meddelte nominelle renter, fordi husholdningerne kan forhandle bedre vilkår og betingelser med kreditinstituttet eller en anden finansiel institution end de meddelte vilkår og betingelser.

De sammensatte indikatorer for låneomkostninger er baseret på statistik over bankernes (monetære finansielle institutioner) rentesatser. Dette mål anvendes til en nøjagtig vurdering af låneomkostninger for husholdninger og øger sammenligneligheden på tværs af grænserne yderligere. Flere oplysninger om sammensatte indikatorer for låneomkostninger kan findes i Cost-of-borrowing indicators – Methodological note.

Den annualiserede aftalte rentesats er den udlånsrente, der individuelt er aftalt mellem banken og husholdningen, omregnet til procent pro anno. Det betyder, at bankens rentesats tager hensyn til hyppigheden af rentebetalinger. Alt andet lige gælder, at jo hyppigere rentebetalingerne er, desto højere bankrentesats registreres i statistikken.

I ECB’s balancestatistik beregnes vækstrater på baggrund af transaktioner og ikke ved blot at sammenligne udestående beløb pr. ultimo rapporteringsperioden. Når ændringer, der ikke vedrører transaktioner, udelukkes, bør vækstraterne udelukkende vise udviklingen i udestående beløb, som er resultatet af transaktioner. Yderligere oplysninger om transaktioner og beregningen af vækstrater findes i afsnit 7.2 og 7.3 i Manual on MFI balance sheet statistics.

Boligprisindikatoren for euroområdet er et gennemsnit af ikke-harmoniserede landeindikatorer baserede på data fra nationale kilder. Den omfatter generelt nye og eksisterende boliger samt huse og lejligheder, selvom dækningen varierer noget mellem landene. Den giver et fingerpeg om den brede udviklingstendens i boligpriserne i euroområdet. Boligprisindekset er baseret på transaktioner (dvs. økonomiske strømme, der er udtryk for skabelse, omdannelse, udveksling, overdragelse eller udslettelse af økonomisk værdi og indebærer ændringer i ejendomsretten til beboelsesejendomme).

Ændringerne i boligpriserne i figur 2 er beregnet ved at sammenligne de seneste data fra 2. kvt. 2021 med kvt. 2-dataene et år tidligere til den “1-årige ændring”, med kvt. 2-dataene to år tidligere til den “2-årige ændring” osv.

Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) beregnes og offentliggøres af Eurostat, Den Europæiske Unions Statistiske Kontor, på grundlag af en statistisk metode, der er blevet harmoniseret i alle EU’s medlemsstater. HICP-dataene i figur 3 er hverken sæson- eller kalenderkorrigerede.

Alle dataserier, som er anvendt i denne indsigt, findes i filen nederst på siden, der kan downloades. På grund af manglende data for boligpriser fra Irland og Cypern er der anvendt andre serier.